I vann løses saltet til $\mathrm{N}{\mathrm{a}}^{+}$ og ${\mathrm{H}}_2\mathrm{P}{\mathrm{O}}_4^{-}$. Natriumionet har ingen syre-base-egenskaper, så det er dihydrogenfosfationet som er syren. Den korresponderende basen får vi ved å fjerne ett proton (${\mathrm{H}}^{+}$):

Den korresponderende basen er altså hydrogenfosfationet, $\mathrm{H}\mathrm{P}{\mathrm{O}}_4^{2-}$. ${\mathrm{H}}_3\mathrm{P}{\mathrm{O}}_4$ (A) er den korresponderende syren til ${\mathrm{H}}_2\mathrm{P}{\mathrm{O}}_4^{-}$, B er syren selv, og $\mathrm{P}{\mathrm{O}}_4^{3-}$ (D) får vi først når to protoner er fjernet.